Psssttt ahhh – så blev øllen åbnet.
Ja, sådan begyndte Katrines og min samtale forleden. Katrine og jeg aftalte i starten af hendes forløb, at når hun var færdig, så skulle det fejres med en øl.
Ja, jeg ved godt, at det må man sikkert ikke, hvis man spørger nogle, der synes, det er forkert. Men nu var det sådan, vi synes det skulle være. Det var super hyggeligt.
Katrine har førhen brugt mange timer på at tænke over, hvad andre tænker om hende samt sammenlignet sig selv med andre, og hun har aldrig følt sig god nok.
Katrine er en fuldstændig fantastisk og skøn kvinde, og jeg er glad og taknemmelig over, at jeg har lært hende at kende.
Her er en hudløs ærlig og fuldstændig gengivet fortælling fra søde og dejlige Katrine.
Rigtig god læselyst!
Før hen
var jeg rigtig god til at tage alle indtryk ind og overanalysere. Jeg analyserede på alt fx andres blik, toneleje osv. Jeg fordrejede det i mit hoved, og tænkte der er noget galt med mig.
Alle har mere ret end mig og mere at byde på - ja, alle de andre er bedre end mig. Jeg havde svært ved at argumentere, hvilket gjorde mig nervøs, og så vidste jeg ikke, hvad jeg skulle sige. Jeg blev så irriteret over, at jeg ikke havde noget at byde ind med.
Jeg følte mig dum og blev ked af det og nervøs - især på arbejde. Jeg var slet ikke mig selv for der foregik alt muligt i mit hoved. Jeg brugte meget energi på det og var fjern.
Jeg følte heller ikke, at jeg kunne overskue så meget og sagde nej derfor til arrangementer. Jeg ville hellere undgå situationer, hvor jeg ikke følte mig tilstrækkelig. Jeg ville hellere sige nej.
Jeg gjorde mig tit tanker inden et socialt arrangement og forventede, at det ville blive træls.
Hvis et socialt arrangement var en dårlig oplevelse, så fyldte det i dagene efter. Jeg ville jo gerne være hende, der er sjov, og som de andre kan lide. Men jeg blev bare stille og kunne slet ikke sige noget.
Det blev en ond cirkel, og så oplevede jeg ikke noget, og så vidste jeg slet ikke, hvad jeg skulle sige.
Jeg sammenlignede mig også meget med andre. De havde det bedre end mig – et meget federe liv og mere at byde ind med.
De andres perfekte liv. Så tænkte jeg hele tiden på mit eget liv, ”hvad f. er der galt med mig”? Mit liv er ikke så spændende, og så blev jeg i tvivl, om mit liv er godt nok.
Det er så ubehageligt at blive i tvivl om, hvordan vi lever vores liv. ”Er jeg en god nok kæreste?” ”Er jeg en god nok mor?” osv.
I dag
synes jeg ikke, at tankerne fylder. Jeg har fokus på, at når tankerne ikke gør noget godt for mig, så skal jeg ikke bruge tid på dem – så skal jeg videre.
Jeg skal bruge tid på de tanker, der gør mig godt tilpas. Jeg er meget bedre til at sortere i tankerne i dag.
Jeg skal kun forholde mig til det, der bliver sagt og gjort, og jeg er bevidst om, at hvis en siger noget til mig - en der fx er utilfreds – det er fint nok, men jeg skal ikke gå og tro alt muligt om, hvad hun så mente.
God eller dårlig dag… det betyder meget om jeg har god ”ping pong” på arbejde. Jeg vil bruge energi på dem, jeg hygger mig med og acceptere, at det ikke er alle, man klinger lige godt med.
Jeg bekymrer mig ikke længere om, hvad andre tænker. Hvorfor skulle jeg det?
Jeg er fx dårlig til at huske, men så laver jeg bare sjov med mig selv – sådan er jeg bare, jeg griner af det – i stedet for at undskylde – det virker godt, og det er meget mere afslappende.
Jeg er mere glad i dag og har mere overskud. Jeg har ro i hovedet, og når jeg går i seng, så lukker jeg af for alle tanker. Det er SÅ skønt.
Hvis jeg skal noget, så tænker jeg ikke for meget over det. Jeg skal ikke have nogle forventninger, jeg skal ikke præstere, jeg skal bare møde op og hygge mig, jeg skal ikke noget. Det hjælper at sige det til mig selv. Det gør ikke noget godt for mig at bekymre mig inden.
Jeg dykker ikke ned i tankerne og spekulationerne mere. Jeg er blevet bedre til at snakke med andre og til at arrangere noget.
Jeg har fundet ud af, at det er vigtigt for mig at snakke inden det fylder for meget. Det er også vigtigt for mig at komme hjemmefra engang imellem og gøre noget for mig selv.
Jeg er fysisk aktiv på arbejde i 20 min hver dag pga. sundhedskonkurrence. Det er en 30 dages challenge. Jeg har tabt 3 kilo, og jeg kan mere og mere hver dag. Det giver også energi.
Jeg er blevet bedre til at føle, at jeg er helt ok. At alt er godt, og jeg er god nok.
Førhen
havde jeg ondt i maven og var træt og negativ – tankerne sætter sig, sådan føler jeg det i hvert fald. Sådan har jeg det ikke længere. Ubehaget er væk.
Jeg kan bedst lide, hvis andre kan li mig, men jeg har fundet ud af, at jeg er god nok, som jeg er. Det er ok, at jeg ikke klikker lige godt med alle – det er helt naturligt. Jeg skal ikke bruge krudt på de mennesker, der gør mig usikker.
Forleden havde jeg et skænderi med min kæreste. Førhen ville det være så svært at komme videre, men nu kunne jeg lukke den uden at spekulere mere over det. Det nytter ikke noget at blive ved med at spekulere over det.
Jeg har ikke tankemylder længere. Før følte jeg, at det kunne eksplodere inde i mit hoved. Det er f…. dejligt, at det ikke er der mere.
Der er mere ro og fred i mit hoved.
Vi har snakket om mange forskellige ting i vores samtaleforløb, som har været rart at sige højt. Det har været rart at vende alt fra småt til stort.
Det at vi har snakket om mig har været en god øvelse for mig, men det har virkelig også været dejligt.
Hvad skal du være særligt opmærksom på fremadrettet?
Jeg tror, at når jeg skal være social, skal jeg være opmærksom på mig selv.
Nå nej, det skal jeg faktisk ikke. Jeg skal ikke dykke ind i mig selv – ikke gå ind i tankerne. Der er ingen som forventer noget af mig. Det er ok bare at være. Så bliver jeg afslappet, naturlig og mig selv - når jeg ikke går ind i tankerne.
Det at få sagt tingene højt - så fylder det heller ikke. Jeg skal ikke gå med problemerne selv, så bygger det sig op.
Hvad er det vigtigste at huske - som gør dig godt?
AT sige til mig selv at jeg er god nok. At jeg har rigtig mange gode egenskaber.
Hvilket råd vil du give andre, som har det ligesom du har haft det?
Det er faktisk svært at give gode råd. Det er ikke bare at sige nogle ting. Det er en længere proces, og man skal selv erfare det. Men det bedste råd jeg kan gi, det er, at der er forskel på ens tanker, og hvad der er virkeligt. Man kommer til at fordreje rigtig meget, og det skal man være opmærksom på.
Kærlig hilsen Katrine, 34 år.